33 årige Brian Simonsen er på mange måder en helt almindelig dansk familiefar. Han er bosat i Haderslev med sin kæreste gennem 15 år Jeannie og deres datter Liva. Hver morgen sætter han sig ind i sin bil og tager på arbejde i Kolding hvor han underviser på det lokale gymnasium i bl.a. Mediefag. Og hvis ikke man vidste bedre vil man tro at sådan gik livet sin gang for den stille, rolige, rampelys-forskrækkede. livsglade Brian der har rødder i det fynske. Men for os der kender Brian ved vi at der er et aspekt i hans liv som han brænder næsten lige så meget for som hans job og familie: Amerikansk Fodbold! Brian startede i sin tid hans karriere i Odense Swans og var og så en tur i USA hvor han spillede for Coupville highschool Wolves hvor han spillede DT. Men en skade satte en stopper for karrieren som spiller, og han forsøgte sig i stedet som træner. Og tager man et kig ned over hans træner resumé er det svært ikke at være lidt imponeret over hvad han har formået på relativt kort tid.

I 2003 startede hans om Defensive Coordinator i Aarhus Tigers under bl.a. Per Madsen og Jesper Elming. I 2006 tog han sig af U19 holdet, hvor han sammen med bl.a. hans nuværende QB Mathias Lilhauge var med til at gå igennem en sæson ubesjret og var derefter med til at rykke holdet op i JNL i 2007 hvor han dog måtte stoppe i Tigers pga. nyt arbejde.

Navn: Bjørn Petersen

Alder: 29 år

Position: Center

Erfaring: 3 år

Team co-captain

Da Bjørn for snart tre år siden kom til Tigers for at prøve sit held med amerikansk fodbold havde idéen længe været på tegnebrættet. I hans helt unge dage spillede han både alm. fodbold og håndbold, men det blev langsomt skiftet ud med styrketræning. Og da han begyndte på studierne aftog tiden og lysten til at dyrke sport. Men en aften længe efter han havde færdiggjort studierne mens han sad og så NFL på TV'et med vennerne besluttede han for at nu skulle det være. Og siden har han ikke set sig tilbage.

Bjørn er til daglig portføljeforvalter/trader for ”Markedskraft”, et job der består i at købe og sælge el på diverse europæiske børser. Han er gift med konen Sandra og sammen har de to børn, den yngste værende lige under tre måneder gammel. Men selvom familien og arbejdet fylder meget i hverdagen formår han alligevel at komme afsted og være lige oplagt hver træning. Det er da også hans altid positive humør og hans attitude der har været fundamentet for hans udvikling som spiller og hans udnævnelse som hold kaptajn

Er man lidt med på beatet i dansk amerikansk fodbold har man sikkert også hørt om Aarhus drengen Thomas Kipp. Thomas begyndte sin football karriere i Tigers for snart 7 år siden efter mislykkedes forsøg med mere gængse sportsgrene. Siden har han ikke set sig tilbage. I 2006 drog han til USA for at spille på Milwaukee Lutheran Highschool, og kort efter han kom hjem i 2007 var han med til at hjælpe Tigers U19 hold til JB hvor de tabte til Herlev Rebels. I 2009 var han med i Østrig da det danske landshold vandt sølv ved EFAFs B-EM, trods han dengang kun var 18. Samme år begyndte han sammen med hans personlige træner at gøre klar til college i USA. Det kulminerede i at han i 2011 tog til Youngstown State University i Ohio (Div. 1-AA).

Men hvordan er det så at spille football over there? ”Der er stor forskel på highschool og college. Highschool handler om en hel masse drenge som gerne vil spille fodbold, og så er der nogle der er gode, og de gør holdet godt. Hvorimod på College er der en helt masse mennesker der er gode, og der er en masse konkurrence omkring tingene.” fortæller han, og forklarer også at der som fodbold spiller på en skole som Youngstown State er langt mere fokus på træning end på skolen. ”Men sidder der nogen derude på U16 eller U19 som har lyst til at spille fodbold på Highschool så er det bare at komme afsted” og slår med den udtalelse fast det er en oplevelse de fleste ambitiøse juniorspillere bør prøve kræfter med. ”Men hvis man vil på college og spille football skal man virkelig gøre op med sig selv om det er det man vil” understreger han og forsætter ”Det er at stå op kl. 5.00 om morgenen, spise morgenmad og møde til træning kl. 6. Hoppe i bad efter træning. Møde i skole kl. 8.00, blive færdig med skole, styrte op for at have møder fra 13.30 til 16.00. Så kan man få lidt og spise, og så er man egentlig allerede træt, men der skal man til at læse. Og så står man op næste morgen og gør klar til morgentræning igen kl. 6”. Det var med andre ord ikke nogen dans på roser, men gør det klart at han ville gøre det igen selvom det var hårdt fysisk og mentalt, og konkurrencen var stor.